Arbejder for bestyrelser

Hvor meget betaler I jeres bestyrelse?

Hvor meget betaler I jeres bestyrelse?

By on 24 okt, 2015 | 0 comments

Lige præcis så meget den er værd!

Det er svært at beregne værdien af en siddende bestyrelse, men det er åbenlyst hvad det koster, når bestyrelsen ikke fungerer.

Som udgangspunkt er der kun to situationer, hvor man ikke skal betale en bestyrelse et vederlag.

  1. Når bestyrelsen er nul kroner værd, er det præcis det generalforsamlingen skal beslutte at betale den.
  2. Når bestyrelsesarbejdet går på rotation, hvor alle foreningens medlemmer skiftes.

Hvis ikke et af de to tilfælde er tilfældet i jeres forening, skal generalforsamlingen insistere på at betale bestyrelsen. Det nytter ikke at lade som ingenting, og lade bestyrelsen arbejde “con amore”, en eller anden dag, er der vigtigt arbejde der bliver skubbet til side, fordi bestyrelsesmedlemmet er nødt til at passe noget andet. Ved at betale for bestyrelsesarbejdet, kan generalforsamlingen forvente mere af sin bestyrelse, ellers må den nøjes med det den får gratis.

Fast vederlag

En bestyrelse bør have ca. 1.000 kroner pr. andel om året i fast vederlag. Det svarer til ca. 80 kroner om måneden pr. andelshaver. For det beløb kan andelshaverne forvente at bestyrelsen sørger for at foreningen ikke kører af sporet, og kan derfor sove trygt om natten. I foreninger med flere hundrede andele, er dette et betydeligt beløb, men jeg er endnu ikke stødt på et eneste argument for at beløbet skal være mindre. Pengene er godt givet ud, hvis bestyrelsen blot sørger for følgende tre ting.

  1. bestyrelsen bliver drevet professionelt
  2. budgettering kører efter en klar plan og er struktureret
  3. generalforsamlingen har tillid til bestyrelsen

Bestyrelsen udfører et arbejde de øvrige andelshavere slipper for, og det skal den have et mindre fast vederlag for. I normale bestyrelser vil formanden skulle have 40-60% af den samlede bestyrelsesbetaling, med et mindre beløb til resten. Formænd har altid en hel del mere arbejde, end den øvrige del, og det er fair at give ham eller hende en stor andel.

Variable vederlag

I forbindelse med større projekter, bør bestyrelsen købe medlemmer fri. Store projekter kan ikke undgå at gå ud over bestyrelsesmedlemmernes arbejds- og familieliv i de perioder hvor de kører. Det kræver en ekstra indsats, der bør belønnes. Ved store projekter bør to bestyrelsesmedlemmer, eller et bestyrelsesmedlem og et andet medlem af foreningen arbejde sammen om projektet, for at sikre at viden fra projektet bliver i foreningen. Eksempler på projekter der bør udløse ekstra vederlag.

  1. Byggeprojekter, der ikke kan henføres til normal drift
  2. Skift af hovedleverandører (administrator og ejendomsservice)
  3. Låneomlægninger
  4. Møder i normal arbejdstid
  5. Årlige leverandørforhandlinger
  6. Optimeringsprojekter og sparerunder
  7. Udviklingsprojekter (økonomistyring, budgettering, forbedringer)

Når det skal stemmes igennem på generalforsamlingen

Mange bestyrelser er beskedne, og kan ikke lide at bede om justeringer af deres vederlag på generalforsamlingen af frygt for hvad andelshaverne vil sige. Det behøver de ikke være, langt de fleste andelshavere er lykkelige for at slippe for bestyrelsesarbejdet, og synes det er helt i orden. De få der er modstandere, kan klares med følgende sætning: “Alle dem der stemme imod, rækker hånden op, og stiller op til bestyrelsen”.

Post a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *