Arbejder for bestyrelser

Lær af de hårde hunde

Lær af de hårde hunde

By on 28 jun, 2016 | 0 comments

I gamle dage – for 10-15 år siden – var udskiftning af en topdirektør noget der skete ved pensionsalderen. I dag udskifter bestyrelserne direktørerne, når de ikke synes de kommer videre med den de har.

Det tætteste de fleste andelsforeninger kommer på en direktør, er vores daglige administrator, og hvordan går det lige med ham eller hende. Udvikler hun din forening, eller hænger hun i bremsen?

Når Michael Fram Rasmussen fyrer Niels Smedegaard som direktør for Maersk, er det et sats. Hvis det går galt ryger han selv som formand, hvis det går godt rejser de nok en statue af ham på Esplanaden. På samme måde vil vi I bestyrelserne få tæv, hvis vi skifter en ok administrator ud med en værre, men med mindre din administrator er knivskarp, og forbedrer din forening fra år til år, så er der én derude der er bedre.

Hvordan er jeres administrator, arbejder han stadig for at forbedre, eller ligner årene hinanden? Hvis det er det sidste, er tiden inde til at I overvejer om I har den rigtige. Hvis ikke I gør det, er det ved at være hunden der logrer med halen. Det er det samme der sker for reklamebureauer, uanset hvor meget umage de gør sig, mister de kunder og får nye kunder. Bureauerne arbejder så længe sammen med kunden, at de ikke længere kan se hvor de kan forbedre, og så er det ok at blive skiftet ud. Ellers går både bureau og kunden ned sammen.

Den bedste måde at sikre sig mod denne stille død, er at udfordre sig selv og sine leverandører løbende, det er bøvlet, men det er nødvendigt. Til gengæld er der sikkert en del ting jeres bestyrelse bruger tid på, som slet ikke er en bestyrelsesopgave, og de penge jeres forening kunne spare hvis der var skiftet leverandør i tide, kunne bruges på at købe sig fra disse opgaver.

Kig på jeres kontrakter med et par friske øjne, kontrakterne blev indgået for mange år siden, da foreningen så anderledes ud. Har I samme behov, som I havde dengang, og svarer administrationsbyrden til det arbejde, eller er det blevet lettere?

Post a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *